5 ting jeg har lært af livet som iværksættertandlæge

5 ting jeg har lært af livet som iværksættertandlæge indtil videre:

1) Spørgsmålet “Hvor arbejder du så henne?” havde jeg i lang tid svært ved at svare på, fordi jeg altid skulle ud i en længere vævende forklaring om at jeg tager en lang pause fra at arbejde på klinik. Nu svarer jeg stort set altid “Online”, og så vækker det pludselig en nysgerrighed hos spørgeren. Gode spørgsmål: “Hvad bruger du din tid på nu?” eller “Hvordan går det med dig?”

2) Man skal lave ALT selv. Når man går i gang med at lave sin egen lille virksomhed, skal man gøre alt selv i starten, fordi man ikke har råd til andet. Jeg arbejder nu med marketing, salg, HR, ledelse, R&D, hjemmeside, social media managing og strategiudvikling. Hav alle kasketter på i starten.

3) Det er hårdt både mentalt og økonomisk at have to små børn samtidigt med at begge forældre er iværksættere/selvstændige. Vi har derfor fx haft købestop i flere perioder, køber ofte børnetøj på genbrug, og bor stadig i lejlighed. Vi har også haft mange samtaler undervejs, så vi stadig har hinanden med. Skær ned på dyre unødvendige ting. Det giver frihed til at kaste sig ud i nye ting.

4) Det tog mig laaaang tid at få styr på tankerne omkring hvad jeg gerne ville lave, derefter tog det mig laaaaang tid at gøre noget ved det, og endelig tog det mig laaaang tid at finde ud af hvordan jeg kunne gøre det. Og jeg har stadig mange spørgsmål. Start før du er klar.

5) Man skal sgu ELSKE det man laver. Ellers kan det være meget svært at stå op om morgenen. Det er en rutschebane af følelser: tvivl, stolthed, frustration, glæde. Jeg har en mission som driver mig, også selvom nogle dage kan være ekstra hårde. Brug din tid på det der gør dig glad og giver dig energi. ❤️

Kan du genkende dette? Hvad mangler jeg her på listen?

Hvordan ser fremtidens tandpleje mon ud i år 2040?
"Du skal ikke tage det personligt, men jeg hader tandlæger"