Dine tænder har mikrotegn, der kan afsløre om du har en skjult aktiv sygdomstilstand

Dine tænder har mikrotegn, der kan afsløre om du har en skjult aktiv sygdomstilstand, der nedbryder tænderne hurtigere end det normale aldersbetingede tandslid.

Her snakker vi kroniske ikke-bakterielle sygdomstilstande, der kan komme snigende over en årrække, og pludselig kan man stå som 40-årig og have et fuldkomment nedslidt tandsæt, der skal bygges helt op fra bunden igen.

Tændernes mikrotegn på mekanisk eller kemisk slid kan fx være:

* Ostehøvl-lignende skinnende slidfacetter
* Bidlister i kinderne
* Tandmærker på tungen
* Mikrofrakturer i emaljen
* Skålformede fordybninger i emaljen
* Forøget gennemsigtighed af emaljen på fortænderne skæreflade

Mekanisk tandslid kan skyldes bruksisme (skæren tænder) og abrasion (fx hård tandbørstning), mens kemisk tandslid er erosion, hvor syreskaderne enten kommer indefra (fx pga. gastrisk reflux) eller udefra (fx pga. energidrikke og sodavand).

Du kan få adgang til noterne fra Tandlægeforeningens Symposium "Det slidte tandsæt" lige herunder, både på dansk og engelsk.

Jeg havde en periode, hvor jeg spiste rigtig mange sure æbler. Elsker dem simpelthen. Men på et tidspunkt fik jeg jagende smerter fra mine kindtænder hver gang, jeg drak noget koldt eller børstede tænder. Så vidste jeg godt hvad klokken var slået: begyndende syreskader. Og så måtte de sure æbler lægges på hylden.

Hvad er dine oplevelser med tandslid? Slider du på dine tænder mere end du burde? Eller har du syreskader?

Skal vi i fremtiden tage en sugetablet med præ- og probiotika som supplement til tandbørstning?
Ved du hvordan din tandplejer har det? Sådan rigtigt?