Jeg har været på barsel 2 gange, og begge gange er jeg på forskellige måder blevet presset til det yderste...

Jeg har været på barsel 2 gange, og begge gange er jeg på forskellige måder blevet presset til det yderste...

... Både af omstændighederne, men især også af mine egne forventninger til mig selv.

➡️ Første barsel gav mig en identitetskrise over, hvordan jeg skulle kombinere min egen selvstændighed med at være et andet menneskes mor.

➡️ Anden barsel kastede mig ud en hvirvelvind af stress, kolik og indsigt i hvor vigtigt det var, at jeg fandt nogle små åndehuller i hverdagen, hvor jeg prioriterede mig selv, for at kunne være noget for min familie.

Under begge mine barsler har jeg arbejdet på mine egne projekter, simpelthen for at forblive (nogenlunde!) mentalt stabil. Og jeg udviklede en "ja, jeg har en baby med, og hvad så?"-attitude. 😅

Derfor har mine to piger bl.a. været med på sidelinjen til møder med advokater og samarbejdspartnere, netværket til walk&talks, og med på shoot til videooptagelser, og når de har sovet lur, har jeg skrevet mails, taget telefonsamtaler, lavet opslag eller manuskript til videoer.

I morgen er det kvindernes internationale kampdag, og jeg vil i den anledning opfordre ALLE til at udvikle en "ja, jeg har X, og hvad så?"-attitude og gå efter deres drømme. 🔥🔥🔥

Hvis du har brug for sparring, er du velkommen til at række ud. ❤️

Og nu er jeg nysgerrig:

➡️ Hvad er dit "ja, jeg har X, og hvad så"?

















































































Hvordan skaber vi sammen et fremtidssikret og bæredygtigt sundhedsvæsen?
Selvom det kan være angstprovokerende for nogle, så plejer jeg næsten altid at tage til konferencer alene.