Hedder det work-life balance eller bare life balance?

HEDDER DET WORK-LIFE BALANCE ELLER BARE LIFE BALANCE?

Det har jeg tænkt mange gange over, og det kører der også jævnligt en debat over.

For arbejder man kun for at leve? Eller lever man for at arbejde?

THE GREAT RESIGNATION er en kæmpe bevægelse, der har kørt de sidste par år, hvor folk siger op fra deres arbejde uden at have noget andet på hånden. De vil udleve deres drømme. 🚀

Og dét er jeg stor fortaler for.

Hvis man har sparet op til en solid bufferkonto, så man har økonomi til at leve uden indtægt i en længere periode, så har man friheden til at prøve lykken PRÆCIS når man har lyst, og ikke først når man har fundet et andet arbejde.

Det er anden gang, jeg gør det. Altså lever af min opsparing for at udleve mine drømme.

Og jeg må være ærlig og sige...

Hold k**** hvor jeg hygger mig! Jeg elsker at være tandlæge og prøve de mange nye facetter, jeg kan bruge mit tandfaglige virke på.

Jeg har i mange år været rigtig glad for at hjælpe patienter med tandproblemer og lave godt tandlægehåndværk, men jeg havde lyst til at prøve at lave mere sundhedsformidling og iværksætteri inden for tandpleje. Så dét gør jeg nu! ☀️

Forleden var jeg fx ude og skyde de første optagelser til nogle kommende videoer, og jeg har fået mit eget private studio på en innovativ tandklinik, der gerne vil samarbejde og tænke ud af boksen for hvordan vi kan hjælpe endnu flere patienter.

Jeg har flere spændende projekter, jeg ikke kan tale højt om endnu, men jeg har optur på hver eneste dag!

Hvis du selv går og bakser med din egen life balance, så lad os tage en snak. Kontakt mig her. ❤️

Bakterierne invaderer kroppen fra munden
Personlig medicin for munden. Måske kan vi i fremtiden slippe for at skulle bruge tandtråd?