Har vi et sundhedsvæsen eller et sygdomsvæsen?

Har vi et sundhedsvæsen eller et sygdomsvæsen? Og burde vi have begge dele?

Verden bliver ældre, og folk lever længere med kroniske sygdomme som de tager medicin for. Der bliver færre sundhedspersonale til at tage sig af dem, og de skal løbe endnu hurtigere, med risiko for at yde forringet behandling og selv gå ned med stress eller udbrændthed.

Ifølge professor John Brandt Brodersen er vi snart alle patienter. Jeg har ikke læst hans bog endnu, men det glæder jeg mig til at gøre. Han kæmper mod overbehandling og overdiagnosticering af raske mennesker, hvilket medfører lange ventelister og nedkørt sundhedspersonale.

Han er inde på noget kontroversielt, men vigtigt at tale om:

Hvis alle voksne danskere bliver undersøgt for fx øget risiko for hjerte-karsygdomme, er 96% af os med ét blevet til patienter der skal testes, medicineres og kontrolleres jævnligt, ifølge de nuværende kliniske retningslinjer.

Børnetandplejen i Danmark er et verdensklasse eksempel på hvor godt forebyggelse virker. Men selv børnetandplejen kæmper med lange ventelister og mangel på personale.

Men hvis vi kun behandler syge mennesker, får vi jo aldrig forebygget årsagen til sygdommenes opståen, eller opdaget dem så tidligt at de kan omvendes, og så ender vi med at bruge al vores tid på at slukke ildebrande.

Vi har en primær sektor og et hospitalsvæsen.

Mangler vi et reelt forebyggelses- / sundhedsfremmevæsen for alle?